Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt / Buffer
DKK 0,00 Samlet

Kurv Check out

Gratis fragt over 1200 kr. | Krogagergård
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon:+45 57 80 94 57 eller +45 40 54 04 57

Send os en e-mail
Nyhedsbrev
Like os på facebook

Nyheder

Høstmarked søndag d. 3. sep. kl. 10 - 16

 

Nyt i år:  Fælles Øko Brunch kl. 9.30 med hovedvægt på gårdens mange produkter.

Pris 120 kr. børn u. 10 år ½ pris. Tilmelding til brunch nødvendig senest d. 25. aug. på mail (bjarne@krogagergard.dk) el. tlf. (57 80 94 57). 

 
 
gård Del på facebook

Velkommen til Høstmarked på Krogagergård med masser af hyggelige aktiviteter for både børn og voksne. Kom og oplev gården, tag med traktorvogn på guidet tur til marker og dyr eller en gåtur til Frøsmose Å m.m. Vi glæder os!

 
Dyr på gården
  • Kødkvæg
  • Grise
  • Får og lam
  • Høns og æg
  • Geder
 
Aktiviteter
  • Øko Brunch (Kræver forhåndstilmelding!)
  • Guidet rundtur på gården (kl. 11 og 13.30)
  • Snak med landmanden og familien
  • Traktortur til marker og dyr (kl. 11.30 og kl. 14)
  • Halmlegeplads for børn og voksne
  • Boder med trædrejning, saft, marmelade, filteværksted m.v.
  • Café med lækkert øko-mad
  • Gårdbutik med salg af vores kød produkter m.m.
  • Pixibøger til de mindste – så længe lager haves

Siden 1995 har Kirsten og Bjarne drevet Krogagergård økologisk, og glæden ved den driftsform er blevet større og større med årene. Alt kød forarbejdes af egen slagter og sælges fra gårdbutik og webshop direkte til forbrugeren.

På gården har vi ca. 80 grise, ca. 200 stude, små kalve og ammekøer, 20 moderfår med lam, 70 høns, 2 geder, en hund og flere katte. Om sommeren er alle dyr ude på græs. Vores grise er ude hele året. Til dyrene anvendes foder fra egne marker hele året, og staldene er indrettet, så de bedst muligt tilgodeser dyrenes behov for plads til leg, lys og luft m.m. Alle dyr går naturligvis løse hele livet og sammen med andre artsfæller.

På vores marker har det stor betydning at veksle mellem afgrøderne. Dels for at undgå sygdomme og skadedyr, dels for at skifte mellem afgrøder, der bruger og tilfører kvælstof. Det er også vigtigt at undgå, at ukrudtet tager overhånd. Derfor vælger vi afgrøder, der naturligt konkurrerer godt med ukrudtet samt harver for ukrudt.

Hvad kan du opleve?

På Krogagergård vil der til Høstmarkedet være masser af hyggelige aktiviteter for både børn og voksne. Tag bl.a. med på én af de to guidede rundture på gården eller traktorture ud til marker og dyr, der græsser længere væk fra gården. Der vil også være forskellige boder, for børn og voksne, hvor  nysgerrige sjæle kan filte uld og en dejlig halmlegeplads til børn og voksne. 

Vores 25 kw. husstandsvindmølle snurrer og laver nu en god del af gårdens strøm, og man vil kunne se og få diverse oplysninger om den. Gårdens café byder bl.a. på sandwich, pølser, is, kaffe, øl og vand.

Nyt i år:  Fælles Øko Brunch kl. 9.30 med hovedvægt på gårdens mange produkter.

Pris 120 kr. børn u. 10 år ½ pris. Tilmelding til brunch nødvendig senest d. 25. aug. på mail (bjarne@krogagergard.dk) el. tlf. (57 80 94 57). 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Foråret kommer ganske langsomt.  

Græsmarkerne skal gøres klar, stort set som græsplænen. Derfor benyttede vi de meget forårsagtige dage midt på ugen til, med Ukrudtharven at rive op i mos m.v. så græsset kan få "nyt liv" Især de ældre græsmarker har behov for, at få luft til rødderne og tyndet ud i mos m.v. Muldvarpene har haft det rigtig godt i denne meget milde vinter, så de mange muldvarpeskud blev samtidig jævnet. Når der igen kommer et par dage med sol og vind slutter vi græsmarksplejen af med en tromling, så de bliver jævne og småsten trykkes ned. 

       

Her hvor vejret vakler mellem vinter og vår, har vi sat kartoflerne til spiring med lys og varme, hvor de skal blive 3 - 5 uger, afhængig af hvornår foråret for alvor  kommer og græsmarken hvor de senere skal sættes er netop pløjet. Så tidspunktet for hvornår de skal i jorden afhænger af, hvornår foråret for alvor kommer.

Foråret er på vej, årets første 2 lam hos os blev født i onsdags. De er lidt forskellig i størrelse, men har det begge godt. Idag lørdag kom Mick fåreklipper og hjalp alle de voksne får af med vinterpelsen. Tidligere på ugen var han på Bornholm og klippe de 400 får der græsser omkring Hammershus, så vores 17 var ren lørdags afslapning for ham. Nu pelsen er væk er det tydeligere at se der er flere som skal læmme inden for kort tid og de små lam vil, nu hvor ulden er væk, have lettere ved at finde patterne.

       


Rigtig godt godt nytår.

Landbrugsmæssigt startede 2016 rigtig vådt, hvilket gav mange småsøer rundt  omkring på markerne. F.eks. blev en stor del af grisefoldene omdannet til sø, så vi måtte gradvis flytte indhegningerne til højere liggende arealer. Hen mod foråret normaliseredes det stille og roligt, så jordene faktisk var farbare og såklare til normal tid i begyndelsen af april. Kornmarkerne kunne godt have ønsket sig noget mere sol og sommer end det der kom, men græsmarkerne, hvor kreaturerne har været hele sommerhalvåret havde det til gengæld ganske udmærket med blandingen af regn og sol. Et år hvor et godt alsidigt økologisk sædskifte har vist sin styrke.

Et rekordstort areal på ca. 60.000 ha. er i år startet omlægning til økologisk drift, dels af økologer der udvider, dels kommer der en del nye til, hvilket vi glæder os over, selvom det ikke ligefrem er fra regeringen, at tilskyndelsen til at passe bedre på klima og miljø kommer fra. 

Kunder og besøgende har gennem året oplevet at vi har flere grise på markerne end tidligere år og kun få slags grøntsager. Vi har valgt at øge vores produktion af frilandsgrise, så vi stort set er selvforsynende til gårdbutikken / slagterbutikken og så til gengæld lade andre om grøntsagsproduktionen, dog undtaget asparges og kartofler, som vi stadig dyrker.

Flere gange i løbet af året, så alle årstiderne er med, har Krogagergård været indvaderet af en masse filmfolk, div. biler med rekvistter, sminke osv. idet DR fiktion har optaget en del scener her til filmen Arvingerne der bliver vist på TV her fra 1. januar. Det har været ganske spændende at opleve den slags optagelser bag kameraet, og de mange mennesker der er indvolveret, lige fra dem der laver kaffe, rydder op til instruktører, skuespillere m.m.

Herunder: Dels optagelser ved kalve i lade, dels i hønsegården.

       


Kom til til Økologisk Høstmarked her på Krogagergård.


   

Vi inviterer til Økologisk Høstmarked i weekenden 3. og 4. sep. kl. 10 - 16. Her kan man opleve et meget alsidigt økologisk landbrug og komme helt tæt på gårdens dyr, produktion af kød m.m.

- Til Økologisk Høstmarked kan hele familien tilbringe en sjov og lærerig sensommerdag på landet og både se, røre, lugte og smage på økologien. Man kan møde landmanden, der producerer de 

Vi har indrettet gårdspladsen til en sand markedsplads med forskellige boder sammen med nogle af vores økologiske kollegaer.

Der er mulighed for masser af oplevelser og aktiviteter, bl.a. kan nævnes:

  • Guidede rundvisninger til dyr m.v. på gården.
  • Traktorture til dyr og marker.
  • Bål og snobrødsbagning.
  • Børnene kan filte en bold o.lign.
  • Prøv at presse din egen æblesaft.
  • Halmlegeplads for børn og barnlige sjæle.
  • Hyggemusik på gårdspladsen.
  • Også mulighed for på egen hånd at gå på opdagelse af stier til mark og Å m.v.
  • Der er naturligvis også økologiske madboder, hvor der sælges lækkerier af egen produktion: Ribbensandwich, Biksemad, Fransk Hotdog, samt is kaffe og andre drikkevarer. Man er også velkommen til at medbringe sin egen madkurv.
  • Ekstra gode høstmarkedstilbud i gårdbutikken.

   

I weekenden d. 3.-4. september åbner over 80 økologiske landmænd over hele landet stalddørene og inviterer danskerne ud for at se, hvordan de økologiske dyr trives og hvordan produktionen af de økologiske grøntsager, bøffer, æg, mel, mælk og andre varer foregår. Det sker til Økologisk Høstmarked, hvor der er oplevelser for alle sanser. Økologisk Høstmarked hylder de gode råvarer og fejrer det lokale økologiske madlandskab.

 På Krogagergård holder vi Økologisk Høstmarked for 18. gang i år, fordi vi gerne vil give folk mulighed for at komme ud og opleve, hvordan den økologiske fødevareproduktion foregår. Vi har valgt at drive økologisk landbrug, fordi vi gerne vil undgå miljøskadelige stoffer i såvel produkter, som jorden vi efterlader, ligesom den faglige udfordring til stadighed gør det spændende.

 Et vindue til Danmarks øko-spisekammer

Økologisk Høstmarked er hele den økologiske branches fælles høstmarked, som arrangeres af Økologisk Landsforening sammen med de økologiske landmænd. Med markdrift, kødkvæg, kornproduktion, mælkeproduktion, frugt og grønt, får, geder og mange andre dyr er høstmarkedet et vindue til Danmarks økologiske spisekammer.

 For yderligere oplysninger:

Kirsten og Bjarne, Krogagergård, Ørnekildevej 22, 4173 Fjenneslev, tlf. 57809457 el. 40540457, mail: bjarne@krogagergard.dk , www.krogagergard.dk

_________________________________________________________________

I en tid hvor bl.a. miljøet og Økologisk Landbrug i det politiske flertal nærmest er fremmedord er det opløftende, at være blandt mange engagerede mennesker, der er dybt optaget af miljø og Økologisk landbrug. Netop hjemkomne fra Økologisk Landsforenings generalforsamling er vi stadig lidt "høje". Herunder lidt uddrag:

Økoformand i sin beretning - 50 procent af landbruget er økologisk om 25 år

320 økolandmænd, -virksomheder, køkkener og forbrugere er i disse dage samlet til generalforsamling i Økologisk Landsforening i Vingsted. Næstformand Mads Helms, der afløste en influenzaramt formand, indledte generalforsamlingen med at kræve ligestilling for økologisk landbrug og spåede samtidig, at 50 procent af dansk landbrug er Ø-mærket i 2040.

Formand Per Kølster måtte meddele forfald pga. sygdom til dagens generalforsamling i Økologisk Landsforening, og derfor var det næstformand Mads Helms, der fremlagde bestyrelsens beretning. 

Økologiens solide vækst i mark og marked var et centralt emne i Vingsted i dag, hvor danske økologer i Økologisk Landsforening i dag og i morgen er samlet til foreningens årlige generalforsamling. Formand Per Kølster forudså i sin beretning, fremlagt af næstformand Mads Helms, en fordobling af økologien over de kommende fem år, og at mere end 50 procent af landbruget er økologisk om 25 år.

- De økologiske landmænds markeder udgjorde en værdi på 11 milliarder kroner i 2015. Det svarer til en vækst på 52 procent, siden VK-regeringen i 2009 satte sit mål om en markedsdrevet fordobling af det økologiske landbrug. Økologisk Landsforening forventer, at det økologiske marked vil vokse til en værdi på 19 milliarder kroner i 2020. Markedsudvikling, afregningspriser, driftsresultater, de samfundsnyttige gevinster og omlægningsinteressen peger alt sammen i samme retning. Det kan betale sig at parkere marksprøjten, sagde Mads Helms.

Han efterlyste i samme ombæring en smidigere administration omkring omlægningsstøtte.

- Vi arbejder netop nu for at smidiggøre tilskudsordningen til økologisk arealstøtte, så landmænd, der går i gang med økologi, altid kan få to års omlægningstilskud, uanset hvornår de beslutter at gå i gang med økologien. Det nuværende datotyrani giver en træghed i omlægningen - til ulempe for miljøet, forbrugerne og markedet, sagde Mads Helms.

Efterlyser ligestilling

Økologernes næstformand gav også landbrugspakken et par kritiske kommentarer med på vejen og efterlyste ligestilling for økologiske landmænd samt tilpasning af EU’s landbrugspolitik for at få fair konkurrence og kredit for de offentlige goder som natur, rent drikkevand og frugtbare jorde, som de økologiske landmænd leverer.

- Vi kan naturligvis ikke være begejstrede for, at vores beskedne kvælstofforbrug og fravær af pesticider kan bruges til at øge forbruget andre steder som en følge af landbrugspakken. Hvis vi skal have fair konkurrence mellem økologisk og konventionelt landbrug og lade økologien være markedsdreven, så bør det konventionelle landbrug og dets forbrugere selv betale alle omkostninger ved at dyrke arealerne med mere gødning og pesticider. Der bør være ligestilling, og hver produktionsform og hvert landbrug må svare sine egne omkostninger. Økologer skal opleve, at de i EU’s landbrugspolitik er ”green by definition” sagde Mads Helms.

Der er lang vej til ligestilling, men næstformanden peger på to initiativer, der kan være en spæd start og gøre hverdagen lettere for økologer.

- Vi har en ambition om, at vi kan skabe forenklinger for økolandmænd. Vi arbejder for at økologien reguleres ud fra en selvstændig miljøregulering med afsæt i det økologiske regelsæt frem for i de konventionelle miljøudfordringer, som reguleringen tager udgangspunkt i i dag, sagde Mads Helms.

 ------------------------------- ------------------------------------------------------------------

 Vi håber der bliver udpeget en ny minister, som vil tage økologi og miljø mere alvorligt end den nu tidligere.

Økologien undervurderet i Landbrugspakken

Økologisk Landsforening mener, at økologisk landbrug har været et undervurderet virkemiddel i den oprindelige landbrugspakke.

- Økologerne gødsker mindre, end der er regnet med i planen. Dels udnytter økologerne ikke deres kvælstofkvote, dels er der 56.0000 ha, som er tilmeldt en ordning, hvor man kun må gødske op til 60 procent af den i forvejen lavere kvælstofkvote for økologiske arealer. Det er der ikke taget højde for i nogen af beregningerne, siger Per Kølster.

Konkurrenceforvridende pakke

Derudover mener han, at den oprindelige pakke skaber unfair konkurrence mellem konventionelle og økologiske fødevarer. Det konventionelle landbrug forventer en indkomststigning som følge af pakken, fordi de må gødske mere. Det er en stigning, som økologerne ikke får en andel af, samtidigt med at vækst i det økologiske areal er én af forudsætningerne for at lempe kravene til det konventionelle landbrug.

- Hvis vi skal have fair konkurrence mellem økologi og konventionelt landbrug og miljø-gennemskuelighed for forbrugerne, så bør det konventionelle landbrug og dets forbrugere selv betale alle omkostninger ved at dyrke arealerne med mere gødning og pesticider hektar for hektar. Hver produktionsform og hvert landbrug må svare sine egne omkostninger, og det er ikke tilfældet i Landbrugspakken, siger Per Kølster.

Konkrete forslag

Økologisk Landsforening foreslår bl.a., at der arbejdes på lettere adgang til risikovillig kapital, så flere landmænd kan komme i gang med økologi, at fordoblingsmålsætningen genindføres og suppleres af midler til faglig udvikling og kompetenceløft og et ekstra år med midler til Fonden for Økologisk Landbrug for at fastholde en markedsdrevet udvikling. Samtidigt ser foreningen gerne, at økologisk landbrug bliver et endnu stærkere N-virkemiddel ved at introducere et kulstofbindingskrav i økologibekendtgørelsen. Det vil også være godt for klima og biodiversitet. Endelig vil en indsats for at hjælpe jordfordeling på vej kunne skabe nye muligheder for at få mere økologi, tage lavbundsjord ud af drift og skabe ny natur.


Vi og en væsentlig del af landbruget er meget bekymrede såfremt, den nu omdiskuterede landbrugspakke bliver vedtaget. Herunder input fra Økologisk Landsforening:

Økologisk Landsforening efterlyser en ny landbrugspakke, der tager hensyn til både natur, miljø og landbrug

Det er ikke fair, at den kvælstof, de økologiske landmænd ikke udleder, bruges til at pynte på det dårlige kvælstofregnskab, som Eva Kjer Hansens landbrugspakke resulterer i. Sådan lyder meldingen fra Per Kølster, der er formand i Økologisk Landsforening.

Miljø- og fødevareministeren har bedt Aarhus Universitet revurdere udvaskningseffekten i rodzonen som følge af landbrugspakken, der fjerner kravet om efterafgrøder, fjerner randzoner og tillader gødskning på udvalgte arealer til det økonomisk optimale i det konventionelle landbrug. Resultatet er negativt, og for at kompensere for merudledningen fratrækkes resultatet af andre tiltag - blandt andet vækst i det økologiske areal.

- Dermed bliver det økologiske landbrug lige pludselig en del af løsningen på det konventionelle landbrugs selvskabte problemer med den alt for høje N-udledning til vores sårbare vandmiljø, uden at vi - som de konventionelle landbrug på de sårbare jorde - bliver kompenseret for det, og det synes vi faktisk ikke er rimeligt, siger Per Kølster.

I stedet efterlyser han en helt ny landbrugspakke, hvor der både tages hensyn til naturen, miljøet og landbrugets indtjeningsmuligheder.

- En ny pakke kunne for eksempel give landmændene bedre adgang til at lægge produktionen om til økologi, for den økologiske produktion er absolut en del af løsningen, fordi produktionen af højværdiprodukterne i den økologiske produktion både gavner landbrugets økonomi og miljøet, siger Per Kølster og tilføjer:

- Og hvis ministeren mangler en interesseorganisation, der kan komme med input til en ny pakke, så stiller vi os hjertens gerne til rådighed.

 Det er tilladt at citere denne artikel med kildehenvisning til Økologi & Erhverv.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Nye forårsbebudere - Her til morgen d. 20. februar kom årets første 2 lam til verden. Herunder moderen med sine 2 små lam. De blev født da vi fodrede til morgen og inden en time var de så meget på benene at de havde fundet "spisekammeret". Her de første dage har de et lille afsnit for sig selv sammen med moderen. Når tilknytningen til moderen er helt på plads  kommer de ud til resten af flokken.

Få dage forinden d. 17. feb. sørgede fåreklipper Mick for at alle fårene blev befriet for vintererpelsen og i samme omgang fik de klippet "negle". Det gør det langt lettere for de nyfødte lam at finde patterne, når den lange uld er væk. De ser i starten helt nøgne ud, men i løbet af kort tid vil de være let dunede.

 

           

 

Se eller gense T V ØST udsendelsen Mad med Mads og David - Okseskank, der blev sendt d. 5. februar 2016.   www.tveast.dk

Mads og David

  
Mad med Mads og David - Okseskank

På Krogagergård ved Ringsted er kalve-besætningen en broget flok. Og det er hele ideen. Mads nupper en kalveskank med, som er fra en ungokse. Og David braserer den med svampe, æbler og kål. 

1 mellemstor skank

Lidt olivenolie til stegning

6 mellemstore løg

4 hvidløg

1 liter æblemost

Lidt frisk timian

 2 dl Fløde

4 scalotteløg

1 fed hvidløg

2 gulerødder

100 gr kejserhatte

olie til stegning

2 æbler

lidt grønkål

 

Start med at brune skanken. Giv den en stegskorpe på en god varm pande, med olivenolie. Læg skanken i en bradepande

 

Hæld æblemost op i panden og varm det hurtigt op, hæld det over skanken.

Tilsæt salt og peber, frisk timian

 Skræl løg og hvidløg og skær dem ud og læg rundt om kødet

 Steg ved 150 grader i ca. 3,5 - 4 timer. Efter en times tid tilsættes mere æblemost og skanken dækkes med stanniol. Skær kødet fra skanken

 Skræl  scalotteløgene og hak dem groft

Skær hvidløg  i skiver

Skær gulerødder i mellemtykke skiver

 

Rigtig godt godt nytår.

Her hvor året 2015 er ved at rinde ud vil vi benytte lejligheden til, at se en smule tilbage og samtidig forsøge at skue lidt fremad.  For os som økologiske landmænd er vejr og klima evig aktuelt og vi forsøger hele tiden at tilpasse afgrødevalg, såtidspunkter og dyrkningsstrategi iøvrigt, så vi bedst mulig kan udnytte de givne betingelser og begrænsninger. Rigtig spændende, for først bagefter ved vi præcis hvad vi burde have gjort.

Året startede stort set uden vinter, men et koldt forår gjorde at vi alligevel kom  langt hen inden der var tilstrækkelig med græs til dyrene. Tilpas med fugtighed hen over sommeren sørgede så til gengæld for at holde gang i væksten også midt på sommeren. Vintersæden vi såede i beg. af oktober er groet godt til. Det samme er ukrudtet, der p.g.a. det meget milde efterårsvejr også har det godt, så vi håber på noget barfrost, som kan få det meste frøukrudt til at fryse væk, men vi ved endnu ikke om det kommer.

Økologien er kommet for at blive. Det er vi mange der har vidst længe, men her først på året gik det også op for de store supermarkedskæder, hvor Coop var de første, der for at få flere øko forbugere indenfor valgte at sænke øko-priserne med hvad der svarer til momsen. Det er rigtig dejligt at der nu er mange flere øko-varer tilgængelige og at de bliver solgt. Det gør at vi her på Krogagergård med rimelig god samvittighed kan tynde lidt ud i vores sortimentet og koncentrere os om at fremstille, forarbejde og sælge godt og miljøvenligt kød, som jo er vores kerneområde. I begyndelsen af det nye år vil vi således gradvis udfase en del af kolonial og frugt / grøntsortimentet.

På miljøområdet er vi ikke just begejstret for den nye regerings tiltag, som bl.a. fører til, at det konventinelle landbrug nu kan og vil anvende væsentlig mere gødning, køre helt tæt på vandløb, have flere dyr pr. arealenhed osv.  Selvom det evt. på et tidspunkt bliver underkendt i EU vil det tage adskillige år, at genoprette skaderne på vandmiljø, biodiversitet  m.v. Efter vores mening er der langt mere fremtid i, for Danmark og os alle, at sætte barren væsentlig højere og på den måde skille os ud. Som sidegevinst vil der komme mere liv og flere arbejdspladser på landet. 

Vi vil hermed gerne sige tak for samarbejdet i året der er gået. Den tætte kontakt med dig som forbruger betyder meget for os og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i det nye år og er til stadighed meget lydhør over for gode ideer, ris og ros.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Et par glimt fra årets julemarked d. 5. dec.

   

  



 Kom til: 
jul på Krogagergård / åbenthus lørdag d. 5. dec. 

Tag familien med til julehygge på Krogagergård, hvor Nissen rasmus vil byde velkommen og vi byder på varm hj. lavet suppe, Max sørger for julemusik. der vil være div. smagsprøver gode tilbud, guidet rundtur til dyrene, mulighed for at deltage i julekonkurrencen og vinde en Gothenborg øko and.

Høstmarked første weekend i sep. Lørdag d. 5. og søndag d. 6. sep. kl. 10 - 16.

Vær med at fejre  20 år med økologi på Krogagergård. 

Aktiviteter

  • Rundvisning
  • Snak med landmanden
  • Traktortur
  • Halmlegeplads
  • Å-tur med fiskenet og spand
  • Boder
  • Filteværksted
  • Café
  • Gårdbutik med masser af gode tilbud og smagsprøver.
 
gård

 

På Krogagergård vil der til Høstmarkedet være masser af hyggelige aktiviteter for både børn og voksne. Kom og oplev gården, tag med traktorvogn på guidet tur til marker og dyr eller på tur med fiskenet og spand til åen. Vi glæder os!

Siden 1995 har Kirsten og Bjarne drevet Krogagergård økologisk og bestræbt sig på at leve i pagt med naturen - i god balance med moderne teknologi. Og glæden ved den driftsform er blevet større og større med årene. Alt kød forarbejdes af egen slagter og sælges fra gårdbutik og webshop, ligesom de 2 ha. grøntsager også sælges direkte til forbrugere.

På vores marker har det stor betydning at veksle mellem afgrøderne. Dels for at undgå sygdomme og skadedyr, men også for at skifte mellem afgrøder, der bruger kvælstof og andre, der tilfører kvælstof. Det er også vigtigt at undgå, at ukrudtet tager overhånd. Dette forsøger vi at undgå ved at vælge afgrøder, der naturligt konkurrerer godt med ukrudtet og ved en eller flere ukrudtsharvninger.

På gården har vi grise, ca. 200 stude, 30 moderfår med lam, 70 høns, 2 heste, 2 geder og naturligvis en hund og flere katte. Om sommeren er alle dyr ude på græs. Vores ca. 50 grise er ude hele året, hvor de kan sove eller søge ly i de halmstrøede hytter.
Til dyrene anvendes foder fra egne marker hele året, og staldene er indrettet, så de bedst muligt tilgodeser dyrenes behov for plads til leg, lys og luft m.m. Alle dyr går naturligvis løse hele livet og sammen med andre artsfæller.

Hvad kan du opleve

På Krogagergård vil der til Høstmarkedet være masser af hyggelige aktiviteter for både børn og voksne:
Kl. 11.00 og 13.30 er der rundtur på gården og kl. 11.30 og kl. 14.00 er der traktortur ud til markerne og dyrene, der græsser længere væk fra gården.

Der vil også være forskellige boder, hvor det bl.a. er muligt for børn og nysgerrige sjæle at filte uld, lave bolcher,  presse æbler til den skønneste saft. Trædrejer Preben viser hvordan det rå træ bliver til flotte skåle m.v. Den nye 25 kw. husstandsvindmølle snurrer og laver nu en god del af gårdens strøm, og man vil kunne se og få diverse oplysninger om den. 

Gårdens café byder bl.a. på helstegt pattegris (fra kl. 12. ), samt pølser og brød, is, kaffe, sodavand og levende musik.


Se TV indslag her:  Asparges med asparges | TV ØST 

Herunder interessant artikkel i Information d. 3. febr.

"...Sådan at økologi om 25 år er normen, og kun en lille rest af ikke-økologiske varer må mærkes som sådan," skriver Information i dagens leder.

"...Sådan at økologi om 25 år er normen, og kun en lille rest af ikke-økologiske varer må mærkes som sådan," skriver Information i dagens leder.

Print

Leder i Dagbladet Information, tirsdag d. 3. februar 2015:

 

"Med et konventionelt landbrug økonomisk i knæ og stærkt kritiseret for at overbelaste miljøet, dyrene og landmændene selv, er det god logik at satse offensivt på omstilling til det økologiske, sådan som regeringen nu signalerer det.

Det er f. eks. en ond cirkel, at stadig færre landmænd producerer stadig flere svin med faldende dækningsbidrag - i år ventes et underskud pr. producent på 822.000 kr. - i en situation med faldende forbrug af svinekød pr.

 

dansker. Konventionelle landmænd er fanget i en fortvivlende situation af kvælende gældsbyrder, stadig hårdere global konkurrence samt nye værdier hos miljø-og sundhedsbevidste forbrugere.

 

Både landmandsøkonomi, samfundsøkonomi og bæredygtighed taler for, at Danmark gennemfører et sporskifte fra at være verdensberømt for sit bacon til at komme i front med økologiske kvalitetsprodukter. Sådan at økologi om 25 år er normen, og kun en lille rest af ikke-økologiske varer må mærkes som sådan.

 

Med 67 tiltag og 400 mio. kr. i tilskud i år (ikke over fire år, som fejlagtigt angivet i lørdagsavisen) skal regeringens ny handlingsplan sætte fart på en sådan omstilling. Som udgangspunkt er man klart bagud for målet om at fordoble det økologiske landbrugsareal i 2020, så der skal løbes virkelig stærkt, og det kræver et voldsomt ryk på efterspørgselssiden.

 

Efterspørgslen skal leveres af det offentlige selv, som dagligt serverer næsten én mio. måltider.

Ministerier, styrelser, kommunale og regionale institutioner må følge Københavns Kommune, der er tæt på sit mål om 90 pct. økologi i år. Dette vil også være et incitament til at få omlagt de 80 pct. af de offentligt ejede jorde, som stadig - og pinligt - drives ikke-økologisk.

 

Dertil må den efterspørgselstunge restaurationsbranche leve op til sit image som trendsætter for bæredygtig fødevarekvalitet. Og endelig må vi forbrugere engagere os i dette nationale omstillingsprojekt og lade kemimælk, buræg og andre ikke-økologiske produkter blive på hylderne. En økologisk omstilling er et historisk paradigmeskift, der kan gøre økonomien mindre sårbar, sikre en etisk fødevareproduktion, beskytte det dyrebare grundvand og gengive landmændene deres stolthed og status."

jsn

 

 jul på Krogagergård / åbenthus lørdag d. 6. dec. 

Tag familien med til julehygge på Krogagergård, hvor Nissen rasmus vil byde velkommen og vi byder på varm hj. lavet suppe, Max sørger for julemusik. der vil være div. smagsprøver gode tilbud, guidet rundtur til dyrene, mulighed for at deltage i julekonkurrencen og vinde en Gothenborg øko and.

Åbent-hus på Krogagergård lørdag d. 4. okt. kl. 10 - 13. 

 

Som noget nyt arrangerer vi vinsmagning, idet vores øko-kollega Gustav Flensborg vil komme kl. 11,oo og præsentere nogle af de Franske rød, hvid og rose´vine som vi i fællesskab importerer. Gustav ved en masse om vinene og vingården hvor de er dyrket, så du ikke blot kan smage vinene, men også næsten fornemme atmosfæren på vingården, hvor druerne omhyggeligt er dyrket og vinen fremstillet. Vinene vil naturligvis alle på dagen være til at købe til absolut fornuftige priser.

  

Chris slagter har gennem nogen tid arbejdet og eksperimenteret med at udvikle en ny kartoffelspegepølse. Den bliver der naturligvis mulighed for at smage på. Vi vil jo gerne vide om han har ramt rigtigt. Disse og vores andre varianter sælger vi også på dagen til gode priser.  

Tag familien med for udover div. gode tilbud i butikken, så er både køer, kalve, grise osv. klar til at tage imod og blive kælet.

      

                                                         -----------------------------------------------------------------------------------------------

For dem der ikke nåede det eller ikke syntes vejret var til bondegårdsbesøg den forgangne weekend, vil der være en mulighed næste lørdag d. 6. sep. Kl. 10 – 14. (Vejrprognosen ser lovende ud).

Der vil også være de gode høstmarkedstilbud i gårdbutikken og mulighed for at købe noget at spise og drikke. 

Halmlegepladsen bliver stående, alle er velkomne til en tur rundt på gården og i gårdbutikken vil  der stadig være mulighed for at benytte sig af  høstmarkedstilbuddene, smagsprøver o.m.m.

     


Det blev en uge med meget blandet vejr, hvor vi onsdag torsdag i høj sol og shorts rev græs sammen, pressede og pakkede ind i plastic så endnu en portion vinterfoder er klar.  En væsentlig del af ugen er dog også brugt på forberedelser til denne weekends økologiske høstmarked, men her i weekenden er det godt nok en helt anden vejrtype der har domineret og i dag søndag har en stor del af gårdspladsen bl.a. der hvor telte og boder var placeret stået under vand, hvorfor vi måtte lave render og forsøge at feje vandet væk. Formiddagen i dag var dog fin med sol ved den første rundvisning, men så har vi heller ikke set solen siden.

Naturligt nok var vejret en del af grunden til, at langt færre end normalt en tur på landet til høstmarked. Sandsynligvis spiller det også en rolle at det er flyttet en uge, da det altid tidligere har været afholdt første weekend i september. Det er dog vores indtryk at dem der kom havde en god dag og mange også medbragt en regnfrakke.

 

 

Økologisk Høstmarked 2014

Traditionen tro afholder vi høstmarked på Krogagergård.

I år slår vi dørene op lørdag den 30. og søndag den 31. august, begge dage fra kl 10.00 til kl 16.00

Vi byder på masser af hyggelige aktiviteter for både børn og voksne:

Kl 11.00 & 13.30 : Guide rundtur på gården til dyrene hjemme på gården og grønsagsmarken

Kl 11.30 & 14.00 : Guidet traktortur ud til markerne og dyrene, som græsser længere væk fra gården.

Halmlegepladsen kan man naturligvis benytte fra kl. 10 - 16 begge dage.

Udover de planlagte aktiviteter er der som altid mulighed for selv at gå rundt på gården og hilse på dyrerne, se staldene og vindmøllen, få en snak med gårdens ejere og medarbejdere og besøge gårdbutikken med slagterafdelingen, hvor alt kødet forarbejdes.

I er også velkommen til at tage på en gåtur langs den lokale Frøsmose Å og se på dyre- og plantelivet her.

Gårdbutikken er åben fra kl 10.00 til kl 16.00 begge dage og vores slagter vil være tilstede begge dage. Der bydes bl.a. på smagsprøver af vores udvalg af spegepølser.

På Gårdspladen vil der være forskellige boder, hvor det bl.a. er muligt for børn og nysgerrige sjæle at filte uld. Gårdens biavler-nabo viser, hvordan produktion af honning foregår.

Gårdens høstmaked-café byder på lækker varm biksemad, sandwich med ribbenssteg, is, sodavand, saft, kaffe og kage. Vi sørger også for levende musik.

Vi glæder os til at se jer til økologisk høstmarked den 30. og 31. august på Krogagergård

Hilsen Kirsten og Bjarne

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Åbent-hus påskelørdag

Ja påsken er jo lige omkring hjørnet og der er også masser af liv i fåreflokken, hvor mange lam nu springer omkring, heriblandt et enkelt hold trillinger som klarer sig fint med moderens mælk alene, hvorimod et andet lam der er "enebarn" må have ekstra forsyning med flaske nogle gange hver dag. Det er naturligvis den slags ting som indgår i udvælgelsen af næste års moderfår, så vi avler på dem med de bedste moderegenskaber.

Påskelørdag vil der i øvrigt være mulighed for at se får og lam blive lukket ud på græs, da vi har Åbent-hus i samme anledning kl. 10 - 13 og ca. kl. 11 lukker vi får og lam ud, hvilket de helt sikkert vil vise de sætter pris på. I gårdbutikken vil der naturligvis også være gode tilbud og div. smagsprøver. For børnene også legemuligheder i halmen osv.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Påskeudflugt - dyr på græs. Kom med til udsætning af dyrene på Saksfjed

Engfuglepleje, økologi og oksekød går nu hånd i hånd i Fugleværnsfondens reservat på Sydlolland

Af Marie-Louise Olsen, naturforvalter i Fugleværnsfonden

Saksfjed Inddæmnings vildheste får nu selskab af 60 økologiske kreaturer, og tilsammen udgør de nu den vigtigste del af naturplejen i Fugleværnsfondens reservat. Det er altafgørende, at der på et engareal som Saksfjed Inddæmning er en god afgræsning, da mange af de sårbare engfugle kræver naturtyper med kort græs. Heste og kvæg supplerer hinanden godt, da de har forskellige græsningsmønstre og til dels har forskellige fødepræferencer.

Alle Fugleværnsfondens 21 reservater er autoriseret økologiske, så det er meget glædeligt at Fugleværnsfonden har fundet "økobonden" Bjarne Krog fra Krogagergård ved Ringsted som samarbejdspartner. Da Bjarne og hans kone Kirsten bor så langt fra reservatet, at de ikke selv kan tilse kreaturerne dagligt, er der indgået aftale med de samme personer som tilser vildhestene. Tilsynsfolket vil således tilse både heste og kvæg ind til midten af november, hvor kvæget skal hjem på stald.

Kvæget fra Krogagergård er en blandingsrace som har alle mulige farver og mønstre i pelsen, og det økologiske "naturplejekød" kan købes via webshop eller i gårdbutikken på Krogagergård (http://www.krogagergard.dk/).

Fugleværnsfonden vil gerne invitere alle interesserede til den store udbindingsdag, hvor kvæget bliver sluppet løs i Saksfjed Inddæmning. Så mød op anden påskedag, den 21. april, kl. 13.00 på p-pladsen i den nordlige del af Saksfjed Inddæmning (omkring Fælledvej 14, Errindlev) og oplev de glade kvæg komme på fold efter en lang vinter i stalden. Der vil også være mulighed for at opleve vildhestene, som går samme sted.

Efterfølgende inviterer Naturcenter Lyttesholm til en kop kaffe og et stykke kage.

Påskeudflugt: 2. påskedag ( mandag d. 21/4. )  sender vi kreaturer på græs på nogle af Fugleværnsfondens naturarealer på Lolland, helt præcis Saksfjed inddæmningen. Fælledvej 14, 4895 Errindlev. Idet vi har indgået samarbejde med Fugleværnsfonden om naturpleje af nogle dejlige arealer, hvor bl.a. den i dagspressen og TV2 Øst nævnte/viste havørn ruger på æg, der blev klækket i går lørdag. Vi har indgået aftale med 3 lokale, som sommeren igennem vil sørge for opsyn med kreaturerne.

De frivillige på Lyttesholm Naturcenter byder på kaffe i forbindelse med udsætningen af vores kreaturer, som vi lukker ud kl. 13,   2. påskedag. Så lav en familieudflugt og se kreaturerne boltre sig i naturen, tag også gerne kikkerten med og se havørnene og div. andre fugle, naturheste og dyr. Se i øvrigt vedhæftede pressemeddelelse fra Fugleværnsfonden.

I grøntsagsmarken har vi i ugens løb sat løg og jordskokker, ligesom  de sidste kartofler er kommet i jorden. Grøntsags frøene får lov at blive i poserne lidt endnu til jorden bliver varmet lidt mere op.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Julemarked lørdag den 7. december

Kom og gør et særdeles godt køb, se dig rundt på gården og hør Nissen Max.

Klik her for at se hele annoncen.

 

Herover glimt fra sidste års Jul på Krogagergård.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Vi forhandler nu andebryst fra Mulardænder - opdrættet på Gothenborg. Vi sælger i 2 stk. pakker med ca. 800 g. Se mere herom i webshoppen.  

Om vi vil det eller ej, så nærmer julen sig, - også her på Krogagergård. Chris - vores slagter-  har nu lavet den gode sylte, vi er blevet lidt kendte for. Den kan købes i 250 g og 500 g bakker,  for henholdsvis 38 og 65 kr. Julemedisteren er også  varelisten nu.

Pengemagasinet på DR 1 satte her i  uge 38 fokus på klima og miljø og ønskede dertil noget om tiltag i økologiske landbrug og var  i den forbindelse her på Krogagergård og lave nogle af optagelserne. Resultatet blev ok, men desværre også fraklippet væsentlige ting omkring udbytter og indhold af næringsstoffer. Det er jo fakta at kg. udbyttet pr. ha. er lavere i økologisk landbrug set i forhold til konventionelt, men det faktum at indholdet af vigtige næringsstoffer og vitaminer er væsentlig højere i økologiske grøntsager, korn og økologisk kød kom desværre ikke med, selvom det efter vores mening er vigtige fakta, når man holder tingene op imod hinanden. Du kan via linket her se udsendelsen og selv bedømme.  http://www.dr.dk/dr1/penge#/89251

 

Kom til økologisk høstmarked her på Krogagergård

Kødkvæg / grise / geder / får / høns / frugtavl / grøntsags produktion / cafe / besøgslandbrug / gårdbutik / heste/rideture

Åbent lørdag d. 31. august og søndag d. 1.september kl. 10-16

Aktiviteter Kl. 11.00 og 13.30 er der rundtur på gården Kl. 11.30 og kl. 14.00 er der traktortur ud til markerne og dyrene, der græsser længere væk fra gården

Søndag kl.10-14 vil Sophie Lundbæk fra Dansk Naturfredningsforening tage jer ud på tur langs den lokale å med fiskenet og spande og se på dyre- og plantelivet i åen og engene omkring.

Der vil være forskellige boder, hvor det bl.a. er muligt for børn og nysgerrige sjæle at filte uld. Den nye 25 kw. husstandsvindmølle har snurret ca. ½ år og man vil kunne se og få div. oplysninger om den. Gårdens biavler-nabo vise, hvorledes produktion af honning foregår.

Gårdens café byder på bl.a. på varm biksemad, ribbenssandwich, Pulled pork sandwich, is, kaffe og sodavand.

Gårdbeskrivelse Krogagergård er en alsidig økologisk gård på Midtsjælland, hvor vi bestræber os på at leve i pagt med naturen - i god balance med moderne teknologi. Alt kød forarbejdes af egen slagter og sælges fra gårdbutik og webshop ligesom de 2 ha. grøntsager også sælges direkte til forbrugere.

Siden 1995 har vi drevet Krogagergård økologisk, og glæden ved den driftsform er blevet større og større med årene.

På vores marker har det stor betydning at veksle mellem afgrøderne. Dels for at undgå sygdomme og skadedyr men også for at skifte mellem afgrøder, der bruger kvælstof og andre, der tilfører kvælstof. Det er også vigtigt at undgå, at ukrudtet tager overhånd. Dette forsøger vi at undgå ved at vælge afgrøder, der naturligt konkurrerer godt med ukrudtet og ved en eller flere ukrudtsharvninger.

Nyt i 2013 - Økologiske Familehaver på Krogagergård Tilmelding kan ske på:  familiehaver@krogagergard.dk

Yderligere information ved henvendelse til Krogagergård på tlf. 57809457

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jul på Krogagergård lørdag d. 1. dec

En hyggelig dag, hvor mange kiggede indenfor til julehygge, varm suppe, levende julemusik, smagsprøver af forskellig slags, en tur i staldene, julekonkurrence og div. juleindkøb. Herunder Emilie Als, vinder af den økologiske juleand, her flankeret af familien

  

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Åbent hus hele efterårsferien

Mandag - fredag kl. 10 - 16 og lørdag kl. 10 - 14. Tag familien med på landet og nyd dyrene, gå en tur langs mark og å, leg i halmen osv. ligesom Gårdbutikken naturligvis vil være åben alle dagene.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vareture - ændring !

NB: Fremover forbedret service. Nogle udtrykker ønske om oftere levering og det har vi logistisk arbejdet med et stykke tid og kan således allerede her fra oktober tilbyde levering hver uge. De områder vi indtil nu har leveret til i lige uger leveres fremover alle uger og som udgangspunkt samme ugedag som hidtil. Områder hvor vi hidtil har leveret i ulige uger tilbydes fremover levering hver onsdag.

Så er efterårsarbejdet for alvor igang. I går begyndte vi at tage kartofler op . Det er måske lidt tidligt, men vi skal have sået rug, som er en vintersæd, på marken, hvor kartoffelstykket er - så de må op for at gøre plads til kornet.

Det er kartoler af fin kvalitet i år. Den lidt kolde og våde sommer med et efterfølgende tørt efterår har været gode forhold til kartoflerne at voke i.

Gode betingerser bevirker også at vi er leveringsdygtige i alle typer kartofler: Bage, - skrælle - , og pillekartofler

1. og 2. sep. er du velkommen til Økologisk høstmarked på krogagergård

Til høstmarkedet er der begge dage rundtur på gården klokken 11.00 og 13.30.

Klokken 11.30 og kl. 14.00 er der traktortur ud til markerne og dyrene, der græsser længere væk fra gården.
Se og hør hvad der ligger bag udnævnelsen af Krogagergård som kredsløbsgård, (Beras.eu projekt). Der er også forskellige boder: Bl.a. en hvor børn og nysgerrige sjæle kan lære at filte uld. Der er brødsmagning fra Mejnerts Mølle,ligesom der er mulighed for, at se hvordan man laver bolsher.
I gårdens café byder vi på levende hyggemusik, og I kan købe varm biksemad, ribbenssandwich, is, kaffe, øl og sodavand. Og så har vi selvfølgelig en halmlegeplads og endre sjove ting, hvor børn i alle aldre kan lege og tumle.

Vi glæder os til at se både store og små.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Herunder et par salatopskrifter, som vi benyttede til Økologisk Sommeraften d. 20. juli 2012

Pære - og grønkålsalat med blå ost og valnødder salat

Salat

200 g grønkål
5 modne pærer
Lidt citronsaft
Lidt cider/æbleeddike
Sukker, salt, rapsolie

Rib grønkålen. Lad den trække sprødhed i koldt vand indtil brug. Kernehuset fjernes fra pærerne og ovnen tændes på 180° . 3 pærer skæres i grove både, vendes i æbleeddike, sukker, salt og lidt olie og bages i 10 - 15 min. til de er gyldne og møre. Herefter afkøles de til stuetemperatur. 2 pærer skæres i tynde skiver.

Dressing

½ dl koldpresset rapsolie
3 spsk. Cider/æbleeddike
1 spsk. Honning
1 fed hakket hvidløg
Havsalt og friskkværnet peber
DRESSING: Bland rapsolie, eddike, honning, hvidløg, salt og peber sammen

Desuden
75 - 100 g blå kornblomst eller anden
mild og cremet blåskimmelost
60 g valnødder i brud
Evt. lidt sukker
Skær grønkålen i supertynde strimler, og skær osten i så små tern som muligt.
Vend grønkålen med dressing, ost , de bagte og rå pærer. Smag til med salt og peber, og juster evt. sødmen i salaten med lidt sukker. Drys med valnøddert og server straks.
Tips: Det er en fyldig salat som også er velegnet til mellemret

Marinerede rødbeder

Til 4 personer

10 små, friske rødbeder (ca. 1,2 kg)
1 liter vand
1 tsk groft salt
Marinade
1 spsk akaciehonning
2 spsk balsamicoeddike
1 tsk fint salt
friskkværnet peber
1 spsk rapsolie
200 g hvid ost i saltlage
1 dl hakket bredbladet persille
Pynt
bredbladet persille


Skræl rødbederne og skær dem i tynde både. Kom rødbederne i kogende vand tilsat salt. Kog dem ved svag varme og under låg ca. 15 min. eller til de er møre. Hæld vandet fra rødbederne og damp dem tørre.

Marinade: Pisk alle ingredienserne sammen i en stor skål. Vend de varme rødbeder i marinaden. Stil rødbederne tildækket i køleskabet i mindst ½ time - vend i dem af og til.
Ved serveringen: Anret de lune eller kolde rødbeder i et dybt fad. Mos osten med en gaffel. Bland ost og persille. Drys blandingen over rødbederne og pynt med bredbladet persille. Server straks.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

En Hyggelig Økologisk Sommeraften d. 20. juli blev afsluttet i fin stil med musik og sang af:
Malene Majland og Rasmus hedeboe

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Økologisk Sommeraften 2012 fredag d. 20. juli kl. 18,oo på Krogagergård

I år vil arrangementet blive krydret med musikalsk underholdning v. Rasmus Hedeboe og Malene Mailand , hvorfor vi har valgt en fredag aften og vi har naturligvis bestilt dejligt sommervejr til denne aften.

  • Velkomst v. Kirsten og Bjarne og lidt godt til hals og gane.
  • Herefter vil vi sørge for indføring i den måde vi dyrker jorden, fodrer dyrene, div. tiltag omkring energi og miljø her på Krogagergård, som bl.a. nyligt er udpeget som kredsløbs og demonstrations landbrug, hvilket vi selvfølgelig også vil orientere om.
  • Der vil være en lækker veltilberedt sommer buffet, hvor alt er økologisk og alle hovedingredienserne naturligvis dyrket og fremstillet her på Krogagergård. 

I år har vi fundet grillen frem og menuen er som følger:

Grillspyd med okse og - eller svinekød og forskellige grøntsager, Barbecuemarinerede ben og Krogagergårds lækre grill-pølser. Hertil brød, nye kartofler og spændende salater.

  • Musikalsk indslag v. Rasmus Hedeboe på guitar og Malene Majland der synger Danske og Irske popsange, og et par fællessange - Kaffe og Dessert.
  • Der vil naturligvis kunne købes Økologisk Vin, Øl og Vand hele aftenen.
  • Pris for hele arrangementet excl. drikkevarer 250 kr. pr. voksen halv pris for børn u. 12 år.
  • Tilmelding gerne via mail: bjarne@krogagergard.dk el. tlf. 57809457. Betaling m. dankort el. kontant på aftenen el. forud på konto: reg. nr. 8401 konto nr. 4251411


Herunder glimt fra tidligere sommeraftener på Krogagergård

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

3 sjællandske gårde får diplom for at skabe liv og miljø på landet.

Den stod på blødkogte æg, hjemmelavet rullepølse og æblemost til alle de fremmødte, da 3 sjællandske gårde tirsdag den 3. juli blev indviet som demonstrationsgårde for konceptet Økologisk Kredsløbs Landbrug (ERA) og for Bæredygtige Fødevarenetværk. De tre gårde er Stengården ved Bregnerød, Skovlygård ved Jystrup og Krogagergård ved Fjenneslev.

Gårdene er udpeget som demonstrationsbrug i det såkaldte BERAS-Implementation Projekt. Der er 24 partnere og 35 associerede organisationer i 11 lande rundt om Østersøen med i projektet.

Professor Artur Granstedt fra BERAS-sekretariatet på Södertörn Universitet overrakte diplomer til de stolte familier. Artur Granstedt fremhævede Økologiske Kredsløbs Landbrug som et spændende og nødvendigt alternativ til det intensive landbrug med den specielle fokus på både miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Miljømæssigt er ERA-landbrug helt i top - det lave input og et minimalt spild af næringsstoffer sikrer en meget lav udledning til vandmiljøet. Og økonomisk er det et interessant bud på, hvorledes mindre landbrug via samarbejde og jobskabelse, lokal forarbejdning og lokal afsætning også i fremtiden kan bidrage til liv og beskæftigelse i landdistrikterne.

BERAS-Projektets omdrejningspunkt er Østersøen, hvor vandmiljøet er truet. ERA er således også nødvendigt bæredygtigt alternativ for landbrug i de tidligere østlande, som står over for en markant strukturudvikling i de kommende år.

ERA-gårdene blev hilst velkommen af Per Clausen fra Folketingets Fødevareudvalg: Lokal produktion og lokale arbejdspladser er vejen frem. Det er vigtigt, at nogen går i spidsen og viser vejen frem. Når ressourcerne bliver dyrere og arbejdskraften billigere, så vil markedskræfterne kunne virke i samme retning. Og politikerne skal opstille de nødvendige rammer for omstillingen.

Også Kirsten Lund Jensen fra Landbrug og Fødevarer, borgmester Ole Bond Christensen fra Furesøkommune og Kim Bonde og Britta Nielsen fra Ringsted kommune roste de tre gårde for at være spydspidser med stor betydning i de respektive lokalområder.

Evald Vestergård, formand i Økologisk Landsforening, sagde, at "Økologien er i bevægelse - der er brug for helhedstænkning, når vi møder fremtidens udfordringer". Samstemmende med Christian Ege fra Det Økologiske Råd sagde han, at "vi i den vestlige verden bliver nødt til at spise mindre kød - så kan det økologiske landbrug sagtens brødføde en kraftigt voksende verdensbefolkning."

Det Økologiske Råd er dansk partner i projektet. Projektet er støttet af EU via Baltic Sea Regional Programmet og den danske del af projektet er også støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug og EU-nævnet Pulje C. Økologisk Rådgivning, Økologisk Landsforening, Københavns Madhus og Frugtformidlingen er med som danske associerede partnere i projektet. www.beras.eu

 --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Flere vitaminer i kød fra tyrekalve på græs

Sundere fedtsyreprofil og flere vitaminer i oksekødet hænger direkte sammen med, om dyrene har været på græs. Det viser ny undersøgelser.

Skrevet af: mbk

Kød fra økologiske tyrekalve på græs indeholder flere vitaminer og har en sundere fedtyresammensætning end kød fra konventionelt opdrættede kalve (Dansk Kalv).

Det viser en afprøvning med to hold kalve, som Økologisk Landsforening og to økologiske landmænd har foretaget. Kødet blev efterfølgende undersøgt af forskere på Aarhus og Københavns Universiteter, som sammenlignede det med konventionelt kalvekød.

- De økologiske kalve, som blev slagtet efter fem måneder på græs, havde kød med et højere indhold af E-vitamin og beta-carotén (A-vitamin) end kød fra konventionelt opdrættede kalve, fortæller projektleder Irene Fisker fra Økologisk Landsforening.

Det økologiske kød havde også en sundere fedtsyreprofil.

Græsset gør forskellen

Ifølge Irene Fisker er der en klokkeklar sammenhæng mellem græs og kødkvaliteten.

- Det er græsset, der gør forskellen. Vi ser samme tendens med højere indhold af diverse vitaminer og gavnlige fedtsyrer i mælken fra malkekøer, der går på græs. Græs er kvægs naturlige føde, og det kommer også til udtryk i mælk og kød, når køerne æder så naturligt som muligt, siger Irene Fisker.

Mens Aarhus Universitet stod for analyserne af kødet, blev kødet smagstestet på Københavns universitet.

- Smagspanelet fandt blandt andet, at det økologiske kød var mere mørt og havde mere såkaldt græssmag (vildtsmag) end det konventionelle kød, siger Irene Fisker.

De to hold kalve var født i henholdsvis forår og efterår. Slagtetidspunktet var således også forskelligt for de to hold. Det ene blev slagtet direkte efter at have gået på græs i sommerhalvåret, mens den anden gruppe blev slagtet i vinterhalvåret efter en periode i stalden. Forskellen i vitaminindhold i kødet i forhold til de konventionelt opdrættede kalve var størst for den gruppe, der blev slagtet direkte fra græs.

Det højere indhold af essentielle fedtsyrer var fælles for alle de økologiske kalve. Om vinteren blev kalvene overvejende fodret med græsensilage (mælkesyre-gæret græs) samt korn.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Åbenthus påske lørdag kl. 10 - 14 på Krogagergård

Selvom vejret påske lørdag var koldt og blæsende havde rigtig mange taget det varme tøj på og nød tilsyneladende at kæle og hygge med de mange små lam der springer omkring, ligesom køer, kalve og grise og fik en del opmærksomhed.

Efter turen rundt til dyrene kiggede de fleste indenfor i gårdbutikken og blandt de mange smagsprøver i butikken var ikke mindst den varme Jordskokke suppe populær efter turen rundt på gården.

Jordskokke suppe m. purløg og brød

Lavet efter følgende opskrift: 50 g. smør, 1 kg. skrubbede jordskokker skåret i ¼ , ca. 1 l. suppe/boullion, salt og peber + evt. ½ dl. Piskefløde.
Smøret smeltes, men ikke brunes, jordskokkerne tilsættes og vendes i smørret, boulion tilsættes og det hele koger 20 - 30 min. til jordskokkerne er møre, hvorefter det blendes og smages til med salt og peber og evt. piskefløde tilsættes.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kirsten sørger for aftensmad til 2 lam hvor deres mor ikke har mælk nok.

T.V. Får og lam slapper af. T.H. Der sås Ølandshvede på pløjet mark. Forrest på traktoren en havre der jævner furerne og bag traktoren er rotorhavre og bagest såsesektionen. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Gratis økologiske efterårsferieoplevelser på Krogagergård

Krogagergård åbner dørene hele efterårsferie ugen.

Benyt efterårsferien til en tur på Krogagergård, hvor både stalddøre, gårdbutik m.v. er åbne hele ugen. Mandag - fredag kl. 9 - 16 og lørdag kl. 10 - 14

Der vil være rig mulighed for, at komme helt tæt på alle dyrene. Mange af de mindre kalve er nu inde i staldene. Grise, får, heste og de større kreaturer finder man på markerne omkring gården. Der er også mulighed for at se hvor grøntsagerne kommer fra, idet mange af dem stadig står på marken bag gården. Både dyre og planteprodukter ender jo i Gårdbutikken som også er åben hele ugen.

Krogagergård har siden 1995 været drevet helt økologisk og al kødet fra dyrene krogmodnes og forarbejdes med omhu i gårdens slagterafdeling, således at kødets saft og kraft bibeholdes og giver en intens smag i det færdige produkt. Biodiversiteten i grøntsagsmarken er medvirkende til, at der kan høstes mange friske grøntsager, som ligeledes alle ender i gårdbutikken.

Der er naturligvis også et par gynger samt halm til børnene at lege i.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Høstmarked holder vi igen i år første weekend i sep. 3. og 4. sep. kl. 10 - 16

 Se mere under gårdbesøg

Torsdag d. 30/6. var  48 børn og voksne kommet til krogagergård til Økologisk Sommeraften. Selvom vejret ikke var højsommer, men alm. dansk sommervejr med lidt byger var stemningen fin og det blev en hyggelig aften med  god Økologisk mad og rundvisning til marker, dyr osv. herunder lidt billeder fra aftenen:

 

Sommeraften Menu
Forret
Hj. lavede tarteletter m. Skinkefyld og grønne asparges
Hovedret
Oksehøjreb og provencekam, rødvinssauce
Nye kartofler, bagte rødbeder
Broccolisalat m. Melon
Rissalat m. Peber, majs og ærter
Grøn salat m. Tomat, agurk og løgskiver
Spidskålssalat m. ryeostdressing, agurker og radisser
Dessert
Jordbær m. is og brownies
Kaffe og småkager

I lighed med tidligere år vil vi gerne interede til Økologisk Sommeraften her på Krogagergård torsdag d. 30. juni kl. 18

Vi lægger op til en hyggelig aften, med en lækker økologisk sommermenu tilberedt primært af egne produkter. Derefter vil vi vise rundt på gården og fortælle om netop de ting, vi arbejder med, både hvad og hvordan vi dyrker markerne, passer dyrene, forarbejder kødet m.m. ligesom vi vil vise og fortælle om Krogagergård tiltag på energiområdet. Bl.a. presser vi olien af vores raps og hælder på traktorerne og restproduktet anvendes til foder. Vindenergien håber vi i løbet af sommeren/efteråret at kunne udnytte fra en 25 kw. Husstandsvindmølle.

Aftenens program:

Kl. 18.00 Velkomst

Kl. 18,15 Spisning. Menu: Forret: Hj. lavede Tarteletter med skinkefyld og grønne asparges.
Hovedret: Oksehøjreb og provencekam med nye kartofler og forskellige salater.

Kl. 19.30 Rundvisning på gården, hvor vi kommer helt tæt på dyr, grøntsager osv. og traktortur til markerne.

Kl. 21.00 Dessert: Is med jordbær, Kaffe og kage.

Herefter afslutning.

Tilmelding på mail: bjarne@krogagergard.dk eller tlf. 57809457. Og meget gerne så vi har den senest mandag morgen d. 27.

Pris for hele arrangementet: 250 kr.pr. voksen børn under 12 år halv pris og børn under 3 år gratis.

Vi glæder os til at se rigtig mange torsdag d. 30. kl. 18


Venlig hilsen

Kirsten og Bjarne

Klima og miljøprogram bl.a. optaget her på krogagergård blev sendt fredag d. 15. april kl. 16,10 på P1 , men kan også høres og downloades via http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/Udsendelser/2011/04/07112018.htm

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så har vi fået  ny dejlig hundehvalp her på Krogagergård. Tenna er 12 uger gammel og sidder på billedet herunder på bryggers trappen fredag d. 11. feb. dagen efter vi hentede hende. Hun er en dejlig vamset Hoverward og befinder sig allerede godt i de nye omgivelser.

 

Vi vil her gerne ønske alle et godt nytår og håber det, trods den flotte hvide jul, har kunnet lade sig gøre at samles og få en god jul.

2010 har på mange måder været et specielt år, der startede med rigtig vinter, som fortsatte så længe, at en del af forårsarbejdet i marken blev forsinket. Vi fik en fantastisk varm og dejlig sommerperiode, men desværre efterfulgt af en våd høstmåned i august. Vi fik høstet det hele, bortset fra små pletter hvor mejetærskeren ikke kunne køre. Det kor, der skal bruges til at bage brød af, tåler dog ikke så godt megen regn lige omkring høst. Ølandshveden, vi høsted,e havde p.g.a. regnen et for lavt faldtal. Faldtallet er et udtryk for kornets/melets evne til at få dejen til at hæve og blive luftig inden for en given tid. Når bage kvaliteten i kornet er for ringe, anvender vi det til dyrene.

Græsset groede derimod vældig godt, da regnen kom, så vi er godt forsynet med vinterfoder til dyrene. Grøntsagerne savnede vand en periode midt på sommeren, men en stor del af dem kunne kompensere med kraftigere vækst, da vandet kom i august.

Produktionen i landbruget forsøger vi at sammensætte, så den passer bedst muligt til det, der kan forarbejdes og sælges gennem gårdbutik og net/vareturssalg. I år har vi tillige dyrket en del af gårdens energiforbrug i form af raps, hvor vi presser olien ud af rapsfrøene, og anvender rapsolien på traktorer m.v. som erstatning for en væsentlig del af dieselolien. Restproduktet, når vi presser olien ud af rapsfrøene, anvender vi løbende som protein foder til både kalve og grise. Først i det nye år håber vi, de endelige tilladelser kommer på plads, så vi kan opsætte en planlagt husstandsvindmølle, der gerne skulle kunne lave en stor del af gårdens elforbrug.

Vi nyder samarbejdet og dialogen med jer forbrugere, som vi jo er meget afhængige af. Ideer, ønsker, ris og ros forsøger vi, at anvende konstruktivt og fremadrettet. November - december er normalt en rigtig travl periode, men i år har der skullet bruges ekstra mange grise, ænder osv. For at få hele kabalen til at gå op har vi suppleret med nogle slagtegrise fra Arne Juel (en af vores øko kollegaer ved Nyrup).

Vi ser frem til et godt samarbejde også i det nye år.

De bedste ønsker til jer alle i det nye år.

Kirsten og Bjarne

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Trafikalt giver vintervejret lidt besvær hist og her, men hvor er det dog flot, se blot billedet herunder fredag formiddag d. 17. dec., ren hvid sne og rim klædte træer. Til højre samme sted i sommer.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Rigtig mange grise og en del kreaturer har vi her i nov. - dec. slagtet og Benny med hjælpere sørger for, at lave de ønskede flæskestege, oksestege, sylte, finker, julemedister og en masse andet, så det er en velfortjent juleferie, der venter forude.

Udover at passe dyrene, afvikle juletravlheden i butik og slagterafdeling har vi i indeværende uge (uge 50) måttet afsætte en del timer til kontrolbesøg. Det er nemlig ikke kun Bubber familien og TV der holder øje med, hvad vi laver. Tirsdag var anmeldt økologikontrol med bl.a. bilagskontrol 1½ år tilbage osv. sådan skal det være, men der kom 4 kontrollant biler kørende med i alt 5 kontrollører, hvor en skulle kontrollere hønseholdet, en lavede fuld øremærkekontrol, een lavede dyrevelfærds kontrol, en lavede såkaldt krydsoverensstemmelseskontrol og endelig en, der lavede den egentlige økologikontrol. Kontrolrapporterne lød heldigvis alle på ingen bemærkninger, men både Kirsten og jeg brugte dog godt en halv dag på at servicere, finde div. bilag osv. dagen efter dukkede fødevarekontrollen op i butikken og her blev efter endt gennemgang udleveret rapport med elite smiley.

Vi er glade for, der bliver holdt øje med om tingene foregår ordentligt, men det virker indimellem lidt overdimensioneret. Der har jo været flere andre kontrolbesøg i årets løb af forskellig karakter, ligeledes uden bemærkninger.

Vintervejr og julehygge passer sammen og lørdag d. 4. dec. var der masser af begge dele her på Krogagergård og heldigvis kom mange og hjalp med julestemningen som det ses på billederne herunder.

På det første billede ses Sebastian der netop har vundet familiens jøkologiske juleand.En af de små nyder Max´julemusik

Der er varm hj. lavet suppe og div. smagsprøver

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bubber som Bonderøv på Krogagergård: Sendes på: TV2 torsdag aften d. 25. nov.

Bubbers yngste datter Laura og Bubber. Nederst: Kirsten, Bjarne og Bubbers kone Ibsen.

 

3 dages optagelser til udsendelsen: Bubber som Bonderøv, fandt sted her i sommer på Krogagergård. Bubber boede her sammen med sin familie, som også er med i udsendelsen.

Bubber som økologisk landmand

Bubber springer ud som økologisk landmand i sidste afsnit af Tv-serien "Danmark ifølge Bubber". Tv-værten flytter sammen med sin familie ind på Krogagergård, hvor de skal grave kartofler, slagte høns og muge ud i stalden.

Hele Danmark kan torsdag aften følge Tv-værten Bubber prøve kræfter med livet som økologisk landmand, når han sammen med sin familie skifter bylivet i det indre København ud med landlivet på Krogagergård i Midtsjælland. Det sker i forbindelse med Tv-programmerne "Danmark ifølge Bubber".

Under optagelserne boede Bubber sammen med sin kone Ibsen og teenagedatteren Laura på Krogagergård i tre dage, hvor de tog del i arbejdet på markerne, i staldene og i gårdbutikken og lærte at producere deres egne økologiske fødevarer.

- Det var spændende at være med bag kulisserne og møde Bubber og hans familie, som jo til daglig lever et helt andet liv end os. Selvom Bubber nok aldrig bliver landmand, var både han og familien friske på at kaste sig ud i arbejdet på gården, hvad enten det var at muge ud i stalden, grave kartofler eller slagte høns, fortæller Bjarne Krog, der, sammen med sin hustru Kirsten, driver Krogagergård.

Opholdet på Krogagergård var også en god oplevelse for Bubbers kone, Christina "Ibsen" Meyer, der for længst har fået øjnene op for økologi. Hun var især glad for at opleve, hvor godt dyrene på gården havde det.

- Vi har haft økologi indenfor døren siden børnene var små. Efter vores ophold på Krogagergård, er min interesse for økologi bestemt ikke blevet mindre. Især den måde, som de behandler deres dyr på, har jeg stor respekt for. Nu kunne jeg ikke drømme om at købe kød, hvor dyrene ikke har haft et ordentligt liv, siger hun.

Udsendelsen "Bubber som bonderøv" vises på TV2 torsdag aften den 25. november.

Se mere på: http://www.krogagergard.dk/
Krogagergård producerer selv grøntsager, kødprodukter og mel, som sælges i gårdbutikke

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Her d. 2. oktober er vi i fuld gang med, at så Spelt ( gammel hvedeart) som når næste år i august høstes skal bruges til brød.

Foran på traktoren er monteret en harve som jævner og løsner jorden og bag på traktoren er rotorharve og såmaskine sammen bygget, så når ploven har kørt gennem marken er en kørsel med traktor og såsæt tilstrækkeligt. I år kører traktorerne på en blanding af dieselolie og Økologisk rapsolie fra egen mark, presset her på gården. Restproduktet (rapskagen) bruges som proteinfoder til dyrene.

Herunder Speltmark, som den forhåbentlig ser ud næste sommer.Herunder hygge ved høstmarkedet 1. weekend i sep.

 Ja vejret var herligt og de mange mennesker hyggede sig som herover på gårdspladsen.

 Her lidt omkring det Økologiske høstmarked vi afholder her på Krogagergård, Ørnekildevej 22, Ørslevvester, 4173 Fjenneslev.

Lørdag d. 4. og søndag d. 5. sep. begge dage fra kl. 10 - kl. 15 Inviteres alle til Økologisk Høstmarked på Krogagergård.

Det vil være et par hyggelige dage for hele familien. Der er gratis adgang og masser af spændende muligheder for oplevelser, udfordringer, smagsprøver, gode tilbud, samt mulighed for noget at spise og drikke.

Kom og oplev gården, dyrene, grøntsagerne o.m.a. på Krogagergård, hvor Bubber og familie tidligere i sommer boede og lavede optagelser til Tv program der sendes senere på efteråret.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Velkommen til Krogagergård

Langt ude på landet, i naturskønne omgivelser, nær skov og sø og mellem Sorø og Ringsted ligger Krogagergård, som siden 1995 har været drevet økologisk. Gården ejes af Kirsten Forsingdal og Bjarne Krog. Vi dyrker ca. 130 ha. og fordelt på markerne dyrkes korn til brød og foder, kløvergræs og lucerne til kreaturerne samt frø og en masse forskellige grøntsager.

Vi har mange slags dyr - ca. 180 kreaturer, frilandsgrise - som medden megen motion de får, giver noget godt kød. Vi har får og lam, høns som går blandt frugttræerne og kæledyr: Hesten Karen - gederne Ronja og Snebold - kaninen Gnaske.

Her et par billeder fra Økologisk Sommeraften her d. 29. juli. En dejlig aften med mange glade gæster, musik og sang, god mad og ture rundt på gården, hvor vi fortalte om hvordan vi får vores økologiske landbrug til at fungere.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Arrangement 2010

Økologisk sommeraften torsdag d. 29. juli 2010 kl. 18.00

I slutningen af juli måned, når markerne i området står flotte og næsten høstklare, inviterer viindenfor på gårdspladsen til lækker økologisk mad, tilberedt af gårdens mange produkter og en guidet tur rundt på gården. Her vil der bl.a. være mulighed for at se alle de forskellige dyr og afgrøder og høre om, hvordan det er at være økolog på netop vores gård, der bl.a. er kendetegnet ved, at være meget alsidig. Rundvisning vil dels være til fods og dels på traktorvogn.