Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt / Buffer
DKK 0,00 Samlet

Kurv Check out

Gratis fragt over 1200 kr. | Krogagergård
Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon:+45 57 80 94 57 eller +45 40 54 04 57

Send os en e-mail
Nyhedsbrev
Like os på facebook

Gårdbutik

Faste åbningstider i gårdbutikken onsdag kl. 13-17  og lørdag kl. 10-13. Derudover er du velkommen efter aftale, blot ring eller skriv en mail på: bjarne@krogagergard.dk

                

I vores gårdbutik kan du vælge mellem et meget bredt udvalg af udelukkende økologiske produkter. Vi producerer selv Asparges, Kartofler, æbler, kødprodukter og en del mel. De øvrige produkter som f.eks. smør og ost, saft, marmelade, chokolade, øl, vin,sodavand, krydderier, cremer og shampoo køber vi ind - naturligvis fra udvalgte rene økovirksomheder. Alt naturligvis økologisk.

           

De fleste kødvarer er fra vore egne dyr. Oksekødet er altid fra vores egne stude/ungokser, langt hovedparten af grisene er også vokset op på vores marker, men indimellem må vi supplere med grise fra nærliggende økologiske landmænd. Vores egen slagter udskærer kødet og forarbejder dele af det til lækre hjemmelavede spegepølser, saftige grillpølser og mange andre retter.

I gårdbutikken findes altid mindst samme sortiment af varer, som vist i webshoppen.

Du kan eksempelvis afhente eller bestille i webshoppen, en månedspakke okse- og svinekød.  Den består af 9-12 kg okse- og svinekød og eventuelt en kylling. I pakken vil der altid være noget fars i ½ kg. poser og derudover forskellige udskæringer af stege, bøffer med videre, således at du med tiden får prøvet alle udskæringer. Vi kan vedlægge opskrifter, hvis du ønsker det. I gårdbutikkens køle- og frostdiske kan du også vælge lige de udskæringer, du ønsker. Alle udskæringer kan også købes seperat. Se f.eks. udvalget i webshoppen.

I oktober og november bliver de fleste lam slagtet. De bliver slagtet, parteret og mærket lige klar til fryseren. Et helt lam vejer slagtet 15-22 kg. I gårdbutikken kan du også vælge den eller de lammeudskæringer, du ønsker.

Ring eller skriv til os, hvis du er i tvivl. Vi svarer gerne på spørgsmål.

Du er altid velkommen i gårdbutikken, for at handle og samtidig se og høre mere om vores produkter. Du kan også sende en bestilling i forvejen og vi har varerne klar til dig, når du kommer.